Et af problemerne forbundet med at måle omfanget af fattigdom i Danmark er, at man i Danmark ikke har nogen konkret opgørelse af indkomst eller formue, der betegner at man er fattig. I Danmark finder man ikke nogen absolut fattige mennesker. Den absolutte fattigdomsgrænse er nået, når man ikke længere har råd til basale behov for overlevelse. Det kan for eksempel være rent vand, husly, eller at man ikke har råd til mad. FNs fattigdomsgrænse er fastlagt til under én dollar om dagen i indkomst. Problemet med den, er at den er beregnet til at måle fattigdom i hele verden, og derfor kan den ikke overføres til danske forhold. Den passer simpelthen ikke ind i vores samfund, for Danmark er et I-land og vores BNP er langt over U-landes som for eksempelvis Nigeria. Hele den danske befolkning har råd til at mætte sig, men hvorfor har vi så stadigvæk fattige og hvordan måler man fattigdom i Danmark?

Idet vi ikke har en konkret lav indkomst til at betegne fattigdommen i Danmark, bliver man nødt til at betragte enkeltindividets levestandart. Betragter man normerne for levestandarden for den gennemsnitlige dansker og sammenligner denne med enkelte individs levestandard, kan man vurdere om den enkelte person har råd til normerne. Et andet problem er spørgsmålet om, hvor den økonomiske grænse for fattigdom strækker? Da alle i Danmark har råd til at spise sig mætte, ligger vores fattigdomsgrænse tydeligvis ikke på én dollar om dagen. Ifølge Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann er man fattig i Danmark, når man ikke har råd til det samme som normerne. At man ikke har råd til for eksempel mobiltelefon, tv, computer osv., gør altså at man bliver betegnet som fattig i Danmark. I særlige tilfælde som beskrevet af Karen Ellemann, kan studerende ikke betegnes som fattige, sociale tilfælde selvom de ligger i lavt i indkomst. Dette skyldes selvfølgelig, at disse studerende endnu gennem uddannelse har mulighed for at forøge deres indkomst til minimum at nå niveauet for gennemsnitlige indkomster i Danmark. Man kunne selvfølgelig også gøre danskernes fattigdomsgrænse ved, at erhverve sig nogle billige revisorer og derved få dem til, at beregne fattigdomsgrænsen, fordi de netop ville kende til alle danskerne indkomst. Næste alle danskere ønsker sig en billig revisor og billig revision, kan man også nemt erhverve sig ved, at Google sig lidt rundt.