Jeg hader cykeltyve som pesten. Jeg havde været på arbejde hele dagen, det regnede voldsomt udenfor. Jeg ville bare gerne hjem. Så komme jeg ned til min cykel udenfor forretningen. Hvad fik jeg ud af det? Intet andet en eller anden idiot har taget og klippet låsen over til min cykel. Ih det var da lige til at blive splitter gal i hovedet over. Jeg elskede den cykel. Den var så god. Jeg havde gjort utrolig meget ud af den. Jeg skal have en ny cykel. Jeg har kigget mig vidst omkring, er faldet over en damecykel med en barnestol på. Jeg er lidt hooked på den. Det er samme model som min gamle cykel er. Den ser fint nok ud på billederne. Jeg skal ud og se på den i dag. Forhåbentlig er den i super stand. Så er det genialt jeg har fået en barnestol så jeg kan transportere min lille nevø til og fra børnehave. Så har jeg tænkt mig at købe den største og bedste cykellås jeg kan finde i hele København. Indtil da må jeg gå og tage bussen. Nøj jeg savner at cykle. Komme ud og få lidt frisk luft, motion og lidt tid for sig selv inden man møder på arbejde. Det er bare ikke det samme når man går ned til bussen, sætter sig ind i den, og sidder der glor ud af vinduet til man er fremme. Det eneste plus er jeg for læst en bog, det er ellers noget jeg ikke finder tid til normalt. Hvilket er rigtig ærgeligt, for den bog jeg er i gang med lige nu af en dansk forfatter Jussi Adler, er helt fantastisk. Jeg sluger hver side råt. Det er helt fantastisk godt skrevet. Jeg blev super glad da jeg opdagede at der var 3 bøger endnu, det er en dejlig måde at koble af på. Men bussen er ikke det fedeste sted at læse, er mere til en god lænestol, en kop the og et varmt tæppe. Men det er der ikke tid til, så det bliver i bussen, indtil jeg har en cykel igen.

Op på cyklen igen

Et af problemerne forbundet med at måle omfanget af fattigdom i Danmark er, at man i Danmark ikke har nogen konkret opgørelse af indkomst eller formue, der betegner at man er fattig. I Danmark finder man ikke nogen absolut fattige mennesker. Den absolutte fattigdomsgrænse er nået, når man ikke længere har råd til basale behov for overlevelse. Det kan for eksempel være rent vand, husly, eller at man ikke har råd til mad. FNs fattigdomsgrænse er fastlagt til under én dollar om dagen i indkomst. Problemet med den, er at den er beregnet til at måle fattigdom i hele verden, og derfor kan den ikke overføres til danske forhold. Den passer simpelthen ikke ind i vores samfund, for Danmark er et I-land og vores BNP er langt over U-landes som for eksempelvis Nigeria. Hele den danske befolkning har råd til at mætte sig, men hvorfor har vi så stadigvæk fattige og hvordan måler man fattigdom i Danmark?

Idet vi ikke har en konkret lav indkomst til at betegne fattigdommen i Danmark, bliver man nødt til at betragte enkeltindividets levestandart. Betragter man normerne for levestandarden for den gennemsnitlige dansker og sammenligner denne med enkelte individs levestandard, kan man vurdere om den enkelte person har råd til normerne. Et andet problem er spørgsmålet om, hvor den økonomiske grænse for fattigdom strækker? Da alle i Danmark har råd til at spise sig mætte, ligger vores fattigdomsgrænse tydeligvis ikke på én dollar om dagen. Ifølge Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann er man fattig i Danmark, når man ikke har råd til det samme som normerne. At man ikke har råd til for eksempel mobiltelefon, tv, computer osv., gør altså at man bliver betegnet som fattig i Danmark. I særlige tilfælde som beskrevet af Karen Ellemann, kan studerende ikke betegnes som fattige, sociale tilfælde selvom de ligger i lavt i indkomst. Dette skyldes selvfølgelig, at disse studerende endnu gennem uddannelse har mulighed for at forøge deres indkomst til minimum at nå niveauet for gennemsnitlige indkomster i Danmark. Man kunne selvfølgelig også gøre danskernes fattigdomsgrænse ved, at erhverve sig nogle billige revisorer og derved få dem til, at beregne fattigdomsgrænsen, fordi de netop ville kende til alle danskerne indkomst. Næste alle danskere ønsker sig en billig revisor og billig revision, kan man også nemt erhverve sig ved, at Google sig lidt rundt.

Danmarks økonomi

Min lillebror har lige købt et par brune rigtig fede Converse sko i læder. Han købte dem i en fysisk butik og da jeg køber det meste af mit tøj online kunne jeg ikke lade være med at kigge på nettet for at se om den pris han havde købt dem til var i orden.

Det var den selvfølgelig ikke han kunne faktisk have sparet 275 kr. ved at købe dem online. Det fortalte jeg ham og det var han selvfølgelig ikke tilfreds med men da han skulle på en date om aftenen skulle han bruge dem med det samme. Jeg forstår dog ikke de folk der bare køber sko og tøj i forskellige butikker uden at checke nettet først. Det er ikke altid at man kan finde tøjet billigere på nettet af og til kan tøjet også være billigst i den butik man står i men man kan da i det mindste lige se efter.

Måske det bare er mig der er en smule anderledes man hvi s jeg køber elektronik, tøj eller andet der koster over 300 kr. ja så kigger jeg altså nettet igennem også nogle gange mens jeg står i butikken for at se om det findes billigere.

Som regel går jeg på en prismaskine da det kun tager 5 min også har jeg i vært fald en ret billig pris at gå ud fra. Koster det jeg vil have så det samme eller er bare lidt mere dyrt ja så køber jeg det. Koster det flere hunderede kroner mere så siger jeg til ekspedienten at det koster eks. 300 kr. mindre hos en af deres konkurrenter og om de ikke vil sælge det til samme pris. Det vil de tit også kan man altså hurtigt spare 300 til 400 kr. Det lyder selvfølgelig ikke af meget men man skal jo også tænke på at man faktisk næsten skal tjene 700 kr. for at få 400 kr. så det kan godt betale sig.

Nu kræver det selvfølgelig at du har en telefon som kan gå på internettet men de har de fleste jo i dag så det brude ikke være noget problem. Jeg vil råde dig til at prøve det. Næste gang du står i en butik så prøv Pricerunner eller Kelkoo og check prisen på det produkt du er ved at købe det kan altså godt betale sig.

Sko og tøj online

Jeg har læst en rigtig god historie, om en lille ørn som vokser op i en hønsegård, hvor den faktisk ikke ved at den sælg er en ørn. Ørnen hedder Klavs og den bliver drillet enorm meget af de andre høns, lidt ligesom i Hans Christian Andersens fortælling, om den grimme ælling. Ørnen, Klavs vokser som sagt op i en hønsegård, hvor den er determineret til at leve et liv som en høne. I den her hønsegård bliver den også undertrykt af bondegårdsbørnene og får klippet dens fjer på vingerne af så den ikke er i stand til at flyve. Men fordi den er født som ørn, spiller instinkt og arv ind i dens adfærd og det kommer til udtryk, idet den bliver ved med at hoppe op på et plankeværk, som er inde i hønsegården. Her bliver den ved med at sprede sine vingerne ud, og håber på en dag at kunne flyve. Eksistentialismen ser man så i det øjeblik at Klavs endelig flyver efter et kraftigt stormvejr har taget fat. Her vælger Klavs at leve sit fremtidige liv, som en ørn i stedet for at vende tilbage til hønsegården. Dette er meget centralt for historien, fordi han bliver determineret til at leve som en høne men i stedet bryder Klavs med normen. Ørnen bliver meget forvirret og finder et lille hus, hvor der står noget lækkert Labelvand ude foran på en bænk. Klavs drikker alt det vand han kan, men ejeren af huset kommer på et tidspunkt ud og jager Klavs væk. Klavs møder så en hunørn og han vælger så efter mødet med hunørnen at vende tilbage til de trykke rammer i hønsegården, fordi han savner sine gamle trygge rammer, hvor han fik mad og drikke hver eneste dag. Denne historie er meget interessant, fordi den spiller på den klassiske komposition, som karakterers af en hovedperson, som først er hjemme, derefter søger hovedpersonen ud i verdenen men ender så hjemme igen. Denne form for komposition var faktisk taget ud af den danske litteratur men er åbenbart kommet tilbage, hvilket jeg synes er rigtig spændende, fordi den danske litteratur har været meget stillestående de seneste par år.

Fortællingen om Klavs

Det følgende er nogle fifs om narrativ terapi, som jeg til dels har læst i en bog, men også nogle erfaringer jeg har gjort mig løbende, igennem samtaler med klienter, specielt den slags klienter der er henvist og ikke har lyst til at deltage. Jeg har også talt en del med teenagere, der er blevet sendt herhen af deres forældre. Samlet kalder jeg dem for ”kritiske klienter”.

Når man snakker med klienter der ikke selv har opsøgt hjælp, kan man forvente at de har en såkaldt gæsterelation til en. Derfor skal man acceptere klientens opfattelse og spørge nysgerrigt til den. Man skal basere sine spørgsmål på denne opfattelse og antage at klienten har god grund til sine handlinger, også hvis de virker forkerte. Man skal altså tilsidesætte sin egen vurdering, og være enig i de opfattelser hos klienten, der ligger til grund for den kritiske holdning han eller hun har til behandleren. Sammenfattet skal man altid lytte efter hvad og hvem der er vigtige for klienten, også når denne er vred og kritisk, og også hvis det er en selv der er mål for vreden. Spørg hvad den person eller instans som vreden er rettet mod, kunne have gjort anderledes, for at forbedre situationen. Spørg også klienten om hvad der er hans eller hendes største ønske, hvad er drømmen? hvad ønskes? Og husk at lytte til klientens sprogbrug og reflekter over hvad der ligger til grund for ordvalget og tonefaldet. For at få klientens kontekst på banen, er relationsspørgsmål et vigtigt værktøj, en slags samtalens glidecreme. Hvis man kombinerer dette med en ikke vidende holdning til det sagte, er der god basis for at få den tillidsrelation der skal til, for at opnå fælles fodslag med klienten. Det er dog vigtigt at oplyse om ufravigelige krav. Når du har gjort det, skal du omgående spørge til klientens opfattelse af disse. Folk i krise vil ofte reagere voldsomt på krav fra omverdenen, specielt når de kommer fra folk de ikke kender og i særdeleshed fra en psykolog, pædagog eller andre professionelle. Men hvis du følger overnævnte retningslinjer, og lytter til din sunde fornuft, har du en god platform.

At tale med kritiske klienter

Det lyder til at være mere end bare en slankekur, kosttilskuddet booster din energi, kan sænke dit kolesteroltal, dæmpe din appetit og øge din forbrænding. Det er meget på en gang, og jeg er lidt skeptisk. Jeg synes så tit, at man har set kure, der lover guld og grønne skove, men når det kommer til stykket, så virker de ikke, og det er i bedste fald, i værste fald så er de direkte sundhedsskadelige. Jeg har kigget på den afrikanske mango slankekur og har fundet ud af, hvor du kan købe den, hvis du har lyst til at prøve kuren. I annoncerne skriver de, at kuren er alle vegne, og alle taler om den, og at kendisserne har gode resultater, men personligt har jeg ikke set noget om den i hverken aviser eller nyheder, kun i reklamer, og det kan næppe kaldes alle vegne. Jeg prøvede at søge på et par avis hjemmesider, men fandt heller ingen artikler om mango slankekuren, så den er måske ikke nået helt til Danmark endnu. Den kan købes hos en dansk forhandler af kosttilskud, men det er ikke så udbredt endnu, at man ser det hos alle med helsekost.

Det er fantastisk, hvis det virker, og dejlig nemt, men jeg er skeptisk, for man er så tit blevet snydt. En amerikansk eller engelsk forhandler vil binde en til et abonnement, men det står kun med småt forneden, når du er i gang med at bestille – det kalder jeg et forsøg på at snyde folk ellers ville man skrive det højt og tydeligt og forklare om abonnementet og prøve at sælge det i stedet for en prøveflaske, hvor man kun skal betale porto og administrationsomkostninger. Det ville klæde forhandleren at være mere ærlig. Det andet virker lusket og på grænsen til det lovlige eller i hvert fald etisk forsvarlige. Jeg ville også være bange for, om de blev ved med at trække penge, selvom jeg havde meldt mig fra. Jeg synes, man hører om så mange historier, hvor folk kæmper meget længe for at undgå at blive trukket et fast beløb, selvom de har opsagt ydelsen i tide. Især engelske sider kan være et problem.

Slankekur

I det senmoderne samfund bliver der snakket oftere og oftere, om konsekvenserne vedrørende overforbrug inde for energi. Forskere har udarbejdet forskellige teorier om, hvorvidt overforbruget har medført globalopvarmning til atmosfæren. Det er endnu ikke definitivt afgjort men noget der kan siges med sikkerhed er, at mennesket af natur bruger mere og mere energi i dagligdagen. Det enorme energiforbrug medføre også høje økonomiske belastninger i de danske hjem, så man kan lige så godt finde de mest effektive og billigste udbydere af energi.

I danske hjem kommer flere og flere apparater, som kun fungerer under tilførsel af energi. Dette gælder for eksempel apparater som TV, telefon og Playstation. I næsten hele Danmark findes et TV inde i hjemme, hvilket også viser retningen det senmoderne samfund tager. Desværre er der tilfælde i Danmark, hvorved udkants Danmark ikke kan modtage nødvendige ting, som for eksempel el, strøm og gas. Derfor er der rigtig mange mennesker, som vælger at tage konsekvensen og flytte ind til storbyerne, hvor der er lys i gaderne 24 timer i døgnet og hvor der altid er trafik og liv. Beklageligt nok er det måske derfor, at nogle danskere vælger at bo i udkants Danmark for at slippe for alt den larm og liv.

Heldigvis er landet indrettet sådan at nogle el udbydere strækker så bredt at man kan tillade sig at bo i udkants Danmark og stadig modtage de nødvendige ting for, at overleve og leve et normalt liv i det enogtyvende århundrede. Der er for eksempel Sydenergi som levere el, strøm og gas til deres kunder landet over. Derudover tilbyder de også telefoni for, at kunne kommunikere med sine venner. Til sidst men ikke mindst tilbyder Sydenergi også bredbånd til at gå på internettet og TV for at kunne holde sig opdateret på verdensfronten. Dermed vil alle stadig kunne forblive en del af verdenssamfundet. Det må også siges at teknologien i verden bliver ved med at udvikle sig, og dertil vil energiforbruget formendelig følge efter. Dette ses specielt i Amerika og Kina, hvor det nyudkommende firma Apple, for eksempel har lanceret adskillige hit produkter verden over. Her i blandt er Iphone, Ipad og Ipod.

Energi

Taske tyve stjal min taske imens jeg var i Irma. Det var mandag omkring kl. 16.30 hvor der var flest mennesker ude at handle, jeg havde lagt min taske med pung og nøgler i indkøbsvognen Jeg går rundt og handler de vare jeg skal have, da jeg kommer op til kassen og skal betale er tasken væk. Jeg er helt sikker på at jeg havde lagt den i vognen. Butiks chefen bliver kaldt til kassen og jeg fortæller hvad jeg tror der er sket, han siger at vi kan kikke på tv overvågningen og se om vi kan opklare hvad der er sket. Efter en lille halv times tid ser vi to piger snuppe min taske mens jeg vender ryggen til vognen, butikschefen har før set pigerne i i butikken, han tilkalder nu politiet. Politiet genkender også pigerne og jeg bliver anbefalet at jeg får skiftet mine låse med det samme. De to piger er kendt for indbrudsforsøg og de har både mine nøgler og min adresse fra mit sygesikringskort. Jeg skynder mig og ringer efter en låsesmed i København og bestiller dem til at komme med det samme. Da jeg kommer hjem er låsesmeden allerrede ankommet, da jeg ikke har nogle nøgler må låsesmeden også låse døren op med sin låsepistol.

Da vi kommer ind går jeg en runde for at tjekke at alt er i orden og det er det heldigvis. Låsesmeden begynder at afmontere alle låseene så han kan lave nye nøgler, efter en times tid er han færdig og vi skal til at afregne, men jeg har jo ingen penge, for min taske er jo stjålet. Jeg aftaler med låsesmeden at han sender en regning. Efter at låsesmeden er gået ringer politiet og fortæller de har fanget de to piger i et andet super marked, men mine taske var der ikke. Heldigt mine låse er stillet om. Jeg siger tak til HV Låseteknik for god behandling og hurtig udrykning.

Næste gang jeg går ud og handler sørger jeg for at min taske er på mig hele tiden, og der er aldrig nogle der kommer til at stjæle min taske igen 

Låsesmed med super service

Du kan indhente 3 forskellige aftaleforslag at vurdere på slotsbrosten, solfanger varmepumpe samt alle almindelige opgaver gennem websiden.

Flere nye erhvervsgrene kommer med tiden til, så du kan bare spørge, selv hvis det er sådan at det arbejde man søger ikke er beskrevet på portalen.

Fagspecialisters fordele ved at benytte dette website, kan skues på de betragteligt mange flere forespørgsler de bliver tilbudt, sammenlignet med tidligere tiders metode, hvor købere måtte søge efter selskaber gennem lokalhåndbogen, som selskabet også betalte for at være beskrevet i. For slotsbrosten virksomhedene, er denne metode lig med en yderst målrettet markedsføringsmetode, modsat at betale til telefonbogen, diverse regionalhåndbøger, div. husstandsomdelte regionalaviser et cetera. Hver eneste gang du står med et stykke arbejde, som skal ordnes, har du hidtil gjort på den måde, at du som køber selv kontakter virksomheder i lokalmiljøet. Dersom det, som antaget, skal vise sig at denne udvikling fortsat skrider fremad, vil traditionen om en kortere periode være ovre. For nu skal fagfirmaerne opsøge dig. Systemet foregår således, at du skriver hvad der skal udføres en enkelt gang på sitet 3malerpriser.dk, og så skal du bare vente. I løbet af ganske få dage opsøges du af omkring tre forskellige slotsbrosten fagfolk, som hver især ønsker at udføre arbejdet. Derefter udvælger du helt simpelt det bud, der passer dig på den bedst mulige facon.

Websiden 3malerpriser.dk hjælper dig med at skaffe dine priser på dit slotsbrosten arbejde

Har du en mindre græsplæne hjemme i haven, som ikke kræver den store vedligeholdelse, så er der ingen grund til at gå ud og anskaffe sig en stor benzindreven græsslåmaskine.

De eldrevne er nemlig gået hen og er blevet meget pålidelige og er faktisk en kæmpe fordel på mindre plæner, fordi de er nemme at flytte rundt med, vedligeholde og er også billigere i den lange ende. De store producenter af kvalitetsprodukter som Bosch og Stiga er således også begyndt at lave disse modeller og du kan nu nemt få en el plæneklipper fra disse mærker som klarer sig godt i test.

En undersøgelse i TÆNK tester således de eldrevne græsslåmaskiner og her er en Bosch Rotak 40 helt oppe på andenpladsen ud af otte testede maskiner. Dette skyldes at maskinen er rigtig god til at klippe og så er den handy i den forstand at man nemt kan tage kanterne uden at jævne hele blomsterbedet.

Bosch plæneklipperen koster så også 1599 kroner, hvilket nok kan få mange med små haver til at rynke på næsen. Nede i feltet i testen finder du en ganske udmærket billigere model fra Flymo, nemlig deres Turbo 400. Den kan fås til kun 1300 kroner og hvis du er heldig kan du finde den på tilbud til en endnu lavere pris.

Flymo scorer middelkarakterer stort set alle steder, men støjer nok en anelse mere end konkurrenterne, selvom det stadig er mindre end en benzindreven. Er støj et vigtig element for dig, så kan du i stedet købe en el plæneklipper fra Stiga. Deres model Multiclip 50 El Svane støjer nemlig kun 50 % af hvad en benzindreven model gør og det er bestemt værd at betale for.

Let men effektiv græsslåmaskine