Kategori | Toppen

Indlægs nøgleord | , , ,

Klargøring af dæk og fælge

Skrevet på 09 March 2011 af Cecilie

Kalenderen skriver forår nu, og det er ved at være tid til at pakke vinterdækkene væk og få sat sommerskoene på bilen igen. Når du alligevel skal til det, er det en rigtig god i de at give dine dæk og fælge en rigtig kærlig hånd, både for vedligeholdets skyldt og for synets skyld.

Tjek dine dæks mønster. De skal være mindst 1,6 mm dybe. Faktisk anbefales det, for trafiksikkerhedens skyld, at du skifter dine dæk, når mønsteret er mindre end 3 millimeter. Det lyder måske som et trick til en hurtigere omsætning af dæk, men mønsteret i dækket er det, der sikrer det bedste vejgreb. Sammenlign det med dine sko. Du står også væsentligt bedre fast i dine vandrestøvler end i dine fine sko med glat bund, ikke? Og jo hurtigere du har tendens til at køre, jo større betydning har dækmønsteret.

Giv også dine alufælge en kærlig behandling. Dine alufælge afspejler faktisk hvordan du ellers behandler din bil, og det har betydning i forhold til en salgspris. Jo flottere dine dæk og fælge er og jo bedre vedligeholdte, jo mere viser det din kærlighed til bilen og den måde du har behandlet og vedligeholdt bilen på. Så inden du skal ud på vejen og nyde foråret og den friske luft, så sørg for, at din bil er klar – både i forhold til udseende og i forhold til trafiksikkerhed. Det er for dit eget bedste.