I disse år kommer der en masse nye former for ferie frem. Det bliver mere og mere populært at tage på f.eks. storbyferie eller golfferie. Folk vil have mere og mere individuelle ferier, som de kan tage hjem og fortælle om bagefter.
Der er dog en form for ferie, der aldrig går af mode. Og det er charterferie. Men hvordan kan det være, at folk som ellers priser den individuelle ferie så højt, alligevel har mod på at sætte sig ind i et fly med en masse andre, som også skal samme sted hen? Og derefter gå fra flyet ud til guiderne, som instruerer i, hvilken bus man skal med? For til sidst at bo på det samme hotel i en uge eller 14 dage sammen med en masse andre skandinaviske turister?
Svaret er sandsynligvis for de flestes vedkommende, at det er nemt. Man finder et rejsebureau, som kan sælge en rejse til den destination, som man gerne vil til. Derefter vælger man et hotel. Og så er det ellers bare at huske at møde op i lufthavnen på det angivne tidspunkt med pas og sin bagage – og så bliver resten klaret for en.
Det kan der faktisk være noget meget behageligt ved. Selvom man måske elsker en storbyferie, hvor man på egen hånd tager rundt og kigger på seværdigheder, så er der også noget dejligt ved, at det hele er arrangeret for én.
Og det er jo ikke fordi, at det ikke er muligt at komme på udflugter. Alle rejseselskaberne tilbyder masser af ture med guide. Og gider man ikke tage med en bus sammen med en masse andre skandinaver, så kan man jo også bare leje en bil selv og køre rundt.
Når man så kommer hjem fra turen, kan man jo passende gå om bord i en gang all inclusive, som mange hoteller efterhånden tilbyder. Det er dejligt nemt – specielt for børnefamilier med børn, som ikke gider vente længe ved bordet.
Så selvom du er til individuelle rejser, så kan der være noget dejligt befriende ved at tage på en ferie, hvor alt er arrangeret på forhånd. Prøv det – det vil du ikke fortryde.



