Tag Archive | "miniferie"

Tags: , , ,

En Prag rejse med mange seværdigheder

Posted on 26 May 2012 by Cecilie

Prag er på mange måder det perfekte sted for en god miniferie. Byen er billig at opholde sig i og samtidig er der masser at se og opleve. Det betyder også, at har man ikke så lang tid, så er det nødvendigt at vælge fra, hvis man gerne vil opleve lidt af det hele – seværdigheder, god mad og festligt natteliv.

Mange Prag rejser starter i den gamle bydel Staré Mesto. Her ligger bl.a. den gamle rådhusplads og rundt omkring ligger en række gamle bygninger med en lang historie. Det er også her at det berømte astronomiske ur er, hvor folk stimler sammen hver time for at se den interessante historie om apostlene, Døden, en tyrker og en hane.

På den anden side af floden ligger borgområdet Prazský Hrad. Før den gamle bydel blev centrum, var det her folk boede. Bag murene ligger bl.a. et palads, hele tre kirker og ikke mindst et munkekloster. Og så er det også her at landets præsident har residens.

Disse to seværdigheder bliver knyttet sammen af Karlsbroen, der er en seværdighed i sig selv. Broen er 520 meter lang og blev bygget i 1357. De næste godt 400 år var det faktisk den eneste måde at krydse floden på (med mindre man tog en båd). I dag udbyder en lang række kunstnere og handlende deres varer og ydelser på broen.

Andre spændende seværdigheder i Prag er Kafkas hjem, selvom Kafka faktisk kun boede der i et par måneder omkring 1916 og 1917. Og så er der naturligvis den gamle, jødiske kirkegård, som i mange år var det eneste sted, hvor jøderne havde tilladelse til at blive begravet. Det betyder også, at der ligger op imod 100.000 mennesker begravet på den lille kirkegård.

Men Prag er jo meget mere end seværdigheder – øl f.eks. Tjekkerne brygger rigtig god øl, og i Prag er der masser af muligheder for at smage den. Og så er den tilmed billig.

Det samme er maden. Faktisk er det muligt at spise fem-stjernede måltider til tre-stjernede priser, hvis bare man kigger sig lidt for. Så find en god restaurant, når du har været på sightseeing hele dagen. Det vil du ikke fortryde.

En Prag rejse med mange seværdigheder

Comments (0)

Tags: , , ,

Storbyferie i Rom

Posted on 21 October 2011 by Cecilie

Storbyferie i Rom

Rom er det perfekte sted for en miniferie. Du har det hele i den italienske hovedstad: spændende kultur, interessante seværdigheder, lækker mad – og så lige det gode vejr oveni.

En storbyferie i Rom kan passende starte på en af de små, hyggelige restauranter, som byen har at byde på. Når du er færdig med din mad, kan du enten fortsætte på en lille bar med et godt glas rødvin eller på et af Roms diskoteker.

Sørg dog for ikke at komme alt for sent i seng, for byen har seværdigheder nok til adskillige dage. En mulighed er jo f.eks. Colosseum, der oprindeligt havde plads til 55.000 tilskuere.

Et andet, hyggeligt sted er Den Spanske Trappe, hvor turister og lokale mødes for at slikke solskin og kigge på hinanden. Det kan virke som lidt af en turistfælde, men tager man det for, hvad det er, så er det et sjovt sted at opholde sig i et par timer.

Og så har vi jo slet ikke være inde på alle de mange spændende seværdigheder i Vatikanstaten…

Comments (0)