I dag finder du næsten en tørretumbler i hver husstand, som har egen vaskemaskine. Apparatet er ganske uundværligt for de fleste børnefamilier, og tørretumbleren er generelt en fantastisk hjælp, når vejret ikke er indstillet på tørring af vasketøjet. Som med alle andre hvidevarer, har tørretumbleren ikke altid været en del af samfundet. Det er imidlertid en af de hvidevarer, der har været på markedet i længere tid end så mange andre hvidevarer; dog ikke i samme form, som vi kender den nu.
Før tørretumblerens tid var den eneste mulighed naturligvis, at man lufttørrede tøjet. Det tog lang tid, og resultatet var naturligvis også afhængig af vejrforholdene. Det første bud på en tørretumbler blev præsenteret i slutningen af 1700-tallet, men den blev aldrig rigtig noget hit blandt de almindelige husholdninger. Et alternativ til tørringen af tøjet var, at man hængte tøjet tæt på en varmekilde, men denne mulighed blev først lanceret i USA i 1892.
Den elektriske tørretumbler, som vi kender den i dag, blev opfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Som så mange andre elektriske apparater opfundet på den tid, var tørretumbleren dog for dyr at anskaffe for den gængse familie. Den elektriske tørretumbler når faktisk at have hele 30 år på bagen, inden den kommer ind på det danske marked. På dette tidspunkt blev tørretumbleren kun brugt på fabrikker og institutioner. 30 år efter, i 1960erne, bliver vidunderapparatet tilgængeligt for den almene bruger, dog stadig ikke i hjemmet. Mindre vaskerier og møntvaskerier tager opfindelsen til sig, og tilbyder brugerne at tørre deres tøj i tørretumblere, som blev opvarmet af gas.
Vi skal helt frem til starten af 1970erne, før tørretumbleren rykker helt ind i de danske hjem. På dette tidspunkt bliver det dog stadig betragtet som en luksusvare, og tal fra 1975 viser, at kun lidt over 3 % af de danske hjem havde en tørretumbler stående. Siden da er det gået stødt fremad med forekomsten af tørretumblere i de danske hjem. I starten af 2008 havde overdelen af de danske husstande en tørretumbler. De nyeste tal kendes desværre ikke, men mon ikke tallet blot er blevet endnu større?
Også udviklingen inden for tørretumblere er gået stødt fremad. Apparaterne er blevet mere avanceret med tiden samtidig med, at de har formået at blive mere energieffektive. Også prisen er blevet mere tilgængelig for den almene forbruger. Der findes efterhånden en stort udvalg af billige tørretumblere, som samtidig er af rigtig høj kvalitet. Udviklingen inden for tørretumblere har mildest talt været imponerende, og der er ingen tvivl om, at den uundværlige maskine er kommet for at blive.
Du kan læse mere om tørretumblere på http://www.toerretumbler-guiden.dk/